Hovedentrepriser/byggestyring

Når en byggeopgave, der kræver flere faggrupper, skal planlægges, kontraheres og udføres, kan man med fordel entrere med en Hovedentreprenør.
En hovedentreprenør er en virksomhed der har kompetencer inden for byggestyring og som har stort netværk af de rigtige håndværkere til opgaven.
En Hovedentreprise behøver ikke være store og komplicerede byggerier.

Eksempel:
Kunde skal have skiftet en opvaskemaskine med integreret lågefront. Der skal bruges en kontakt til:
Hårde hvidevare leverandør
VVS
Elektriker
Snedker

Har man ikke selv evnerne, kontakterne eller overskuddet til at håndtere dette, er det at en Hovedentreprenør kan hjælpe og sikre opgaven bliver løst på bedst mulig måde.

En Hovedentreprenør er dygtig til at håndterer de enkelte faser der er i en byggeproces:

Forberedende møder med bygherre hvor der eksempelvis afdækkes:
Bygherres generelle ønske / byggeprojekt.
Indledende drøftelser om projektets typiske gang.
Afdækning af behov for tegninger, beregninger, tilladelser etc.
Afdækning af kundens ønske til udførelsesperioden.

Tilbudsfasen:
Indhentning af tilbud fra de forskellige faggrupper som vurderes bedst til den konkrete byggeopgave. Her er det blandt andet, at Bygherre gerne skulle nyde godt af Hovedentreprenørens netværk af dygtige og rette håndværkere til byggeopgaven, samt at Hovedentreprenøren gerne skulle kunne være konkurrencedygtig på priserne qua de faste samarbejder med de enkelte håndværkere.
Hovedentreprenøren samler de indhentede tilbud og fremsender som ét samlet tilbud til bygherre.

Kontrahering:
Når detaljerne i tilbuddet er afdækket og revideret, samles og underskrives det endelige tilbud mellem Bygherre og Hovedentreprenør. Det vil sige 1 kontrakt, 1 talerør, 1 ansvarlig!

Forberedelsesfasen:
Hovedentreprenøren laver herefter tidsplaner og indsamler nødvendige tegninger, beregninger, tilladelser m.v.

Udførelse og afleverings-fasen:
Hovedentreprenøren laver en plan for opstart, tilsyn og afleveringsforretning.

Økonomi:
Der laves der, typisk sammen med Bygherre, en betalingsplan der sikrer begge parter bedst muligt.

Vil du høre mere om Handwerk Entreprise ApS´ evner som Hovedentreprenør, så kontakt os nu.